ME MYSELF AND I!

Jeg startede som altid min dag ud, med morgenhygge i sengen, med Isaac og Alba. Det er på alle måder højdepunktet, på min dag. Er det bare mig, eller er børn bare LIDT sødere om morgenen? 😉

Nå, men dagen blev skudt i gang, og det triste var at jeg faktisk skulle hurtigt ud af døren, og videre til en begravelse. Jeg kom afsted, i min sorte mundering og mine høje hæle. Afsted det gik, med to børn i klapvogn hele vejen op af Nørrebrogade. Pyha!

Får kysset og vinket farvel og god dag- hej hej. Bliver hentet om 10 minutter hjemme foran lejligheden, så det går lidt stærkt. Kommer afsted ud af døren, og ud på parkeringspladsen, hvor jeg kan høre en stemme der råber: UNDSKYYLD! – jeg vender mig om, og får øje på Ove Emils far, som peger ned imod mine fødder. Der står jeg så total classy med sort trend coat, høje sorte stiletter og BLÅ overtræksfutter!!! FORHELVED altså! Der står vi så og er ved at brække os af grin på min bekostning. Fedt nok, og tak for det Ove Emils far.

Ellers fin begravelse og dejlige mennesker. Smuk!

Nu er jeg hoppet under min dyne- børnene er hos Cato i aften, så her er musse stille. Det er faktisk først nu her, at jeg har lært at nyde, at være alene. Om dagen er det ok, for der sidder jeg for det meste og arbejder, men aftenen har været hård. Jeg er ikke vant til det. Jeg har ikke prøvet det før nu. Jeg bliver rastløs og fyldt med energi- faktisk det stik modsatte af hvad jeg burde, når jeg “endelig” får en stund for mig selv. Ville ønske at jeg bare kunne smække benene op, slappe af, nyde roen og koble af, som jeg måske ville have bedst af. Da børnene var små var dagens højdepunkt mit daglige bad, hvor jeg kunne få lov at stå for mig selv i 3 minutter.

Som sagt er det bedre nu. Jeg ligger i hvertfald i min seng, helt uden betablokker eller spændetrøje;)