Stylebox

I dag kommer det til at handle om makeup på bloggen. Jeg er så heldig, at blive inviteret et smut ind i stylebox i Bruuns Galleri i aarhus, hvor søde Sarah og jeg skal lege lidt med forskellige look. Jeg skal til et bryllup i sensommeren, hvor jeg har æren af, at stå for stylingen af bruden,, og skal derfor også lige inspireres lidt på den front. Det er i øvrigt Catos søster der skal giftes. Der bliver self taget nogle billeder i løbet af dagen, som jeg vil dele med jer senere. Må i alle have en skøn onsdag <3

IMG_1478

Jeg lever!

Hej hej.

Nu måtte jeg nok hellere lige slæbe mig selv tilbage på sporet.

Jeg har holdt mig lidt tilbage den seneste tid, og har faktisk ikke rigtig haft lysten til at blogge. Vidste at jeg helt sikkert nok skulle finde den frem igen, men har givet mig selv lov til at tage mig tid. Jeg elsker jo at skrive, fortælle og mest af alt, så er jeg jo tosset med alle jer dejlige læsere, som jeg ved sidder derude. Det er jo jer der gør det hele sjovt.

Min lille oldemor døde for få uger siden, og det har bare taget virkelig hårdt på både mig, men også resten af min lille familie. Hun var ret meget familiens samlepunkt, og det er jo altid bare så ufatteligt mærkeligt, når dem der står en nær pludselig forsvinder. For mig har min oldemor jo været en lille smule udødelig, fordi hun altid har været super frisk og fordi, at hun jo har været der hele mit, min mors og min mormors liv. Mine børn er 3 og 4 år, og de har altså fået lov til, at have deres tipoldemor helt tæt på livet- lige indtil nu. Det er der sgu noget smukt i.

Derudover har jeg vidst bare tumlet lidt rundt i en rus af forvirring, overvejelser og alt muligt andet, som i nok skal skal høre mere om en anden god gang. Kort sagt, har jeg bare levet i en lille hyggelig bobbel, med mine unger og mine nærmeste. Det har der været behov for. Når alt det så er sagt, så er jeg jo egentlig en ret glad og meget heldig pige, så jeg klager bestemt ikke. I dag har stået på familiefødselsdag i vores sommerhus i Ebeltoft, så intet mindre end en fantastisk søndag 🙂 Kys og kærlighed herfra

IMG_2395

IMG_2398

IMG_2369

Mutterfit’ part 2

Som i ved, er jeg jo i fuld gang med min lille træningsperiode, og jeg ved ikke om jeg er blevet skør, men kan altså allerede se og mærke på min krop, at den tager “form”. Jeg føler mig ikke tynd, for jeg spiser jo fisme HELE tiden og jeg kan se og mærke på min f.eks. min mås, at der begynder at komme lidt fylde. Dejligt 🙂

Jeg følger en ret simpel kostplan, som kort fortalt bare fortæller mig hvad jeg skal spise og hvornår på døgnet det er bedst, at spise de forskellige ting. Mange ting som jeg ikke vidste før. Derudover træner jeg 3-4 gange om ugen og blander over og underkrop fra dag til dag. Jeg er på alle måder rigtig glad og tryk ved min træner- han forstår mine mål og er skide  god til at guide og vejlede, både når det gælder min kost og min træning. Det er fedt. Hvis nogle af jer ønsker et forløb med ham, kan han bookes igennem mig, og dermed kan jeg give jer 500kr i rabat på alle forløb- så hvis i ønsker en lækker bikinikrop til sommer, så er jeg sikker på, at Rasmus kan hjælpe jer rigtig godt på vej.

Jeg har før forsøgt mig med madplaner og træningsprogrammer, men har hver gang kørt død i det. Simpelthen fordi jeg kedede mig med det og følte at jeg var lidt “alene”- ment i den forstand, at jeg ikke rigtig havde nogle til at give mig et spark i røven. Rasmus kan man stort set altid få fat i, hvis man har spørgsmål eller bliver frustreret og umotiveret- og så guider han og får humøret op igen! Det er en kæmpe hjælp, og så er det fedt at han ser det som meget mere, end blot en job. Jeg glæder mig til at se endnu flere resultater, som jeg kan dele med jer 🙂

IMG_0399

Kouture <3

Jeg vil lige dele det her fantastiske mærke med jer, hvis i altså ikke allerede kender det. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret klassisk i min stil- jeg elsker renhed og smukke snit, og nu har jeg altså fundet et mærke, som på alle måder lever op til mine krav, nemlig KOUTURE. Det er nogle rigtig smukke og stilbevidste unge kvinder, som står bag mærket, og jeg har allerede bestilt halvdelen af min forår og sommergardarobe hjem derfra! Hjemmesiden hedder www.kouture.dk.

De næste 3 måneder, har jeg uendelig mange fester, i form af barnedåb, bryllupper, fødselsdage osv, og nu er det som om, at alle mine tøjkriser er ophørt. Det bliver ikke noget problem nu. Se lige nogle smukke ting !

aleena-bandage-kjole-army-15147566-1000x1000

alice-polo-orange-15061149-1000x1000

exclusive-lace-peplun-bandage-kjole-beige-15179401-1000x1000

kiera-jakke-beige-15066464-1000x1000

Ta et kig derind piger <3 God søndag aften!

Dagens makeup og hår

Jeg er egentlig på vej til træning, og jeg plejer altså ikke at gøre noget specielt ud af mig når jeg skal træne, men jeg har planer med mine børn hele dagen og vi skal blandt andet hygge med min veninde Sofie og hendes datter Naja, som har samme alder som Isaac- så jeg kan altså ikke nå at stå og gøre mig særlig meget klar inde i fitness.
Nu tager vi den slaviske step-by-step. Det skal lige siges, at dette makeup look, nok er mit absolut yndlings. Enkelt, fint og rent.

1. Denne serum er fra Smashbox – den er fantastisk under en foundation, da den går ind og fylder dine udjævner alle folder, rynker og hvad vi nu ellers har i ansigtet. Jeg bruger den i hele ansigtet, nærmest som en dagcreme.

IMG_1924

2. Derefter bruger jeg min studio sculpt foundation fra Mac. Jeg bruger den nærmest som en conceler, da jeg kun bruger den under øjnene, og hvis der er noget der lige skal dækkes- af den grund har jeg valgt farven NW20. Den er en lille smule rødlig, og det synes jeg dækker bedre end de gyldne farver, som jeg f.eks har min pudder i. Så NW= rødlig og NC= gylden.

IMG_1925

3. Derefter bruger jeg min pudder fra Mac (Studio Fix) NC40. Den er som sagt lidt gylden i tonen, og passer perfekt til min hudfarve, stort set lige gyldigt om jeg er solbrun eller vinterbleg.

IMG_1926

4. Så er det tid til bryn. Jeg med mine bryn er jeg ikke så sart. De er ret mørke i sig selv og de har også en ret fin form, så om jeg bruger blyant, øjenskygge osv, det betyder ikke så meget, men i dag brugte jeg begge dele. Øjenskyggen for at give en fin mørk farve, og blyanten brugte jeg for at give lidt form.

IMG_1940

5. Let øjenskygge fra Qlinique. Denne øjenskygge har jeg ALTID brugt. Den har været udgået i DK, så jeg har altid købt lager af den i lufthavne og på ferier osv. Her har jeg brugt den lige over hele øjet og så den helt nude/brune farve nederst ved vipperne.

IMG_1942

6. Min yndlings rouge (Gingerly) også fra Mac. Lagt lige under kindbenet, øverst i panden og lidt på hagen.

IMG_1929

7. Sidst men ikke mindst, er der læberne. Først har jeg brugt min creme lipliner fra clarings. Så har jeg duppet min læbestift fra Mac (Viva Glam 2) som er meget tung og matte, selvom den er nude, så i dagens anledning, af det dejlige vejr, har jeg toppet med min smukke smukke SMUKKE læbestift fra UNE. Farven hedder Breezy og har en smuk Peach lignende nuance. Derudover fungerer den også som en lip balm.

IMG_1943

8. Mit hår er nyfarvet og derfor bruger jeg olie til det hver dag. I dag har jeg brugt (Repair Argan Oil Serum) fra Waterclouds. Den kan købes i forskellige frisører og i beautycos.

IMG_1938