Jeg lever!

Hej hej.

Nu måtte jeg nok hellere lige slæbe mig selv tilbage på sporet.

Jeg har holdt mig lidt tilbage den seneste tid, og har faktisk ikke rigtig haft lysten til at blogge. Vidste at jeg helt sikkert nok skulle finde den frem igen, men har givet mig selv lov til at tage mig tid. Jeg elsker jo at skrive, fortælle og mest af alt, så er jeg jo tosset med alle jer dejlige læsere, som jeg ved sidder derude. Det er jo jer der gør det hele sjovt.

Min lille oldemor døde for få uger siden, og det har bare taget virkelig hårdt på både mig, men også resten af min lille familie. Hun var ret meget familiens samlepunkt, og det er jo altid bare så ufatteligt mærkeligt, når dem der står en nær pludselig forsvinder. For mig har min oldemor jo været en lille smule udødelig, fordi hun altid har været super frisk og fordi, at hun jo har været der hele mit, min mors og min mormors liv. Mine børn er 3 og 4 år, og de har altså fået lov til, at have deres tipoldemor helt tæt på livet- lige indtil nu. Det er der sgu noget smukt i.

Derudover har jeg vidst bare tumlet lidt rundt i en rus af forvirring, overvejelser og alt muligt andet, som i nok skal skal høre mere om en anden god gang. Kort sagt, har jeg bare levet i en lille hyggelig bobbel, med mine unger og mine nærmeste. Det har der været behov for. Når alt det så er sagt, så er jeg jo egentlig en ret glad og meget heldig pige, så jeg klager bestemt ikke. I dag har stået på familiefødselsdag i vores sommerhus i Ebeltoft, så intet mindre end en fantastisk søndag 🙂 Kys og kærlighed herfra